BACK

Som barselsvikar i vores bogholderi vil du indgå i et team på 4, som i fællesskab løser en bred vifte af opgaver for GM.

Stillingen
Vi søger en barselsvikar til vores bogholderi til tiltrædelse marts 2022, hvor du skal varetage en bred vifte af opgaver. Virksomheden står endvidere overfor implementering af nyt ERP-system, og du bliver her en aktiv medspiller i denne proces.

Arbejdsopgaverne:
Du indgår i et team på 4, som I fællesskab løser de mange opgaver, som ligger i økonomiafdelingen og dine opgaver vil blandt andet omhandle

  • Kreditor-, debitor- og finansbogholderi
  • Lønbogholderi
  • Diverse afstemninger
  • Likviditetsstyring og ind/udbetalinger


Den rette person:
Du har en solid regnskabsmæssig baggrund, gerne med erfaring fra lønkørsel. Du har flair for IT, og er superbruger i Excel.

Derudover er du kendetegnet ved, at:

  • vide at økonomiafdelingen er en servicefunktion til resten af organisationen og agerer udadvendt og supporterende
  • handle proaktivt og løsningsorienteret
  • udvise stor hjælpsomhed
  • arbejde selvstændigt men også temaorienteret, når der skal løftes større opgaver
  • have det store overblik, men går ikke af vejen for en dagligdags hands-on opgave

 

Personalegoder og et godt socialt sammenhold
Hos GM får du mere end kompetenceudvikling og dygtige og imødekommende kolleger. Du kan blandt andet også nyde godt af vores frokostordning, frugtordning, sundhedsforsikring og attraktive lønvilkår.
Vores personaleforening arrangerer bl.a. LanParty, sommerfest og julefrokost.


Grafisk Maskinfabrik

Grafisk Maskinfabrik A/S er et familieejet firma, der bygger på de traditionelle værdier inden for dansk design og solidt håndværk. Virksomheden har 40 års erfaring i at levere løsninger til kunder i labelbranchen verden over, og er solidt funderet i viden og indsigt i den grafiske industri.  

Interesseret?
Så send en ansøgning og CV til hr@gm.dk. Har du spørgsmål vedrørende jobbet, er du velkommen til at kontakte CFO Lone Malling på telefonnummer 36 99 69 21.


Vi ser frem til at høre fra dig!