BACK
Vi søger PLC/Software Engineers

Vi søger PLC/Software Engineers

Som et led i den fortsatte vækst søger vi erfarne PLC/Software Engineers med lyst til at arbejde med avanceret teknologi og maskiner.

Jobbet & ansvar

Som et led I den fortsatte vækst søges 2 erfarne PLC/Software Engineers med lyst til at arbejde med avanceret teknologi og maskiner.

Du kommer med en god ballast og uddannelse som eks. Ingeniør, Automationsteknolog, Industrielektriker, Maskinmester eller tilsvarende med minimum 3 års programmeringserfaring.

Som PLC/Software Engineer bliver du ansvarlig for egne projekter inden for dit ekspertiseområde som er PLC, Servo og HMI.

Du får stor berøringsflade med kolleger, da du ofte samarbejder og sparrer med de øvrige PLC/Software programmører og mekaniske konstruktører for at løse opgaven og sikre stor kundetilfredshed gennem hele projektet.

Du får ligeledes et tæt forhold til globale samarbejdspartnere som GM har leveret løsninger til gennem mange år. Derfor vil du opleve en stærk international relation der medvirker til nogle virkelig spændende projekter.

Praktisk erfaing

  • +3 års erfaring med programmering af automationsløsninger.
  • Stor indsigt i PLC’er, bussystemer og relaterede komponenter.
  • Praktisk erfaring med CoDeSys og/eller struktureret tekst.
  • Stor erfaring med Servo/Motion og meget gerne fra Schneider SoMachine Motion.
  • Erfaring med andre programmeringssprog som C++ eller C sharp er en fordel.
  • Dansk og Engelsk i skrift og tale.

 

Personlighed

  • Du brænder for automation og programmering
  • Proaktiv og villig til at gå den ekstra mil.
  • Stor lyst til at lære, samt udvikle dig både fagligt og personligt
  • Du er omhyggelig og kvalitetsorienteret
  • Du bevarer overblikket i pressende situationer og har sans for detaljen
  • Selvstændig og ansvarsfuld

 

Grafisk Maskinfabrik tilbyder

Du bliver en del at et stærkt R&D team på 10 medarbejdere med et godt sammenhold både i og udenfor arbejdstiden. GM tilbyder en spændende hverdag i et uformelt arbejdsmiljø med et motiverende aktivitetsniveau og teknologiske udfordringer. Du får gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling i et af Danmarks største CoDeSys huse. Ligeledes får du rig mulighed for selv at tilrettelægge din dagligdag, hvis du til gengæld også udviser fleksibilitet, når situationen kræver det.

 

Grafisk Maskinfabrik

Grafisk Maskinfabrik A/S, kendt som GM, er en danskejet virksomhed med 110 medarbejdere med mere end 40 års erfaring, er markedsførende og foretrukne partner indenfor etiketteringsindustrien. GM udvikler og producerer de højteknologiske maskiner i nyt, lækkert domicil i Birkerød. 

GM’s standardprodukter dækker 2/3 af det samlede produktprogram, den resterende 1/3 er kundetilpassede løsninger. I det sidste årti har GM udviklet en række maskiner designet til videnskabelig anvendelse - produktion af "funktionelle materialer" som trykt elektronik, tyndfilm til berøringsskærme og solceller. GM er og vil altid være et ægte ingeniørfirma.


Hvis jobbet har vagt din interesse eller du har spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte:

Ole Harboesgaard Jensen, Headhunter og Partner, HR Navigator
Mail: ohj@hrnavigator.dk
Mobil: +45 20 123 795