BACK
Vi søger en Prototype tekniker

Vi søger en Prototype tekniker

Vil du være del af et stærkt team, hvor der er kort vej vej fra ide til mock-up og prototype?

I vores udviklingsteam arbejder med komplicerede mekaniske problemstillinger og har stort fokus på brugerinterface. GM opererer i et meget dynamisk marked og vi har derfor brug for kort vej fra ide til mock-up og prototype, så vi hurtigt kan afprøve nye løsninger og ideer.

I 2022 planlægger vi at skabe nyt og stort R&D center med samleværksted og komplet maskinpark indenfor bearbejdning.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Fremstilling og tilpasning af emner: bore, dreje, fræse mv.
  • Samling og test af prototyper og specialmaskiner.
  • Daglig gang og ansvar for orden i vores testcenter/sandkasse.
  • Tilpasning/om bearbejdning af forældede emner.
  • Tæt samarbejde med de mekaniske konstruktører.
  • Installation af teknisk udstyr og specialmaskiner hos primært danske kunder.


Dine kvalifikationer:

  • Du er industritekniker, værktøjsmager eller lign.
  • Du har en bred erfaring med diverse manuelle bearbejdningsprocesser.
  • Du har erfaring med opstilling og programmering af CNC-maskiner.
  • Du besidder ordenssans, har et godt overblik og er løsningsorienteret.
  • Du har et godt mundtligt og skriftligt engelsk.
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Du har en positiv tilgang og masser af gåpåmod.


GM tilbyder:

  • Et attraktivt job i en international virksomhed.
  • En virksomhedskultur med stort fokus på kvalitet, teknologi og samarbejde.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Uformelt arbejdsmiljø og engagerede kolleger samt sociale aktiviteter i løbet af året.
  • Diverse personalegoder og god sundhedsordning.

 

Vi har fokus på udvikling – i mere end én forstand
Vi er en danskejet virksomhed med mere end 40 års erfaring inden for finishing og konvertering af grafiske maskintryk, og vi ved, at vi laver de bedste maskiner på markedet. Udover grafiske maskiner bygger vi også specialmaskiner f.eks. til fremstilling af fleksible plastsolceller og sikkerhedsdokumenter. Men vi kan altid blive bedre. Derfor leder vi løbende efter nye talenter, som har lyst til at blive en del af den spændende vækstrejse, vi er på.

 

GM – Converting Made Easy
Vi er 130 dygtige medarbejdere i alt, herunder ca. 20 i vores udviklingsafdeling, og holder til i nye, lækre produktionsfaciliteter i Birkerød. Vores mål er at blive etiketteindustriens foretrukne partner – et mål, som vi arbejder aktivt mod ved f.eks. at udvikle markedets mest effektive løsninger. Altid med fokus på intelligent og kompakt design og ROI.

Herudover er vi ved at reorganisere hele organisationen og har flere udviklingsplaner i støbeskeen. Planer, som alle medarbejdere får stor indflydelse på.

 

Her får du fingrene helt ned i maskineriet
Hos GM er den agile metode i højsædet – uanset om du arbejder med udvikling, produktion eller administration. Alle medarbejdere får en grundig introduktion og træning i vores maskiner, mens vores udviklere f.eks. arbejder side om side med produktionen og nærmest udvikler maskinerne, mens de bliver produceret.

Sådan sikrer vi, at vi er på forkant – fordi vi alle kender vores maskiner og deres funktioner. Og fordi alle spiller en vigtig rolle i hverdagen og bidrager til, at vi når vores langsigtede mål om at bliver den vigtigste spiller i vores industri.

 

Personalegoder og et godt socialt sammenhold
Hos GM får du mere end kompetenceudvikling og dygtige og imødekommende kolleger. Du kan blandt andet også nyde godt af vores frokostordning, frugtordning, sundhedsforsikring og attraktive lønvilkår.
Vores personaleforening arrangerer bl.a. LanParty, sommerfest og julefrokost.


Ansøgning

Hvis du vil søge jobbet eller har spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte:

Thomas Mortensen, thm@gm.dk, +45 4581 2300. 

Stillingen tiltrædes hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende, men vi venter gerne på den rette.